Den sikre strategi -sådan gør du

Den sikre strategi -sådan gør du

Den sikre strategi består af mindst tre forskellige behandlinger i løbet af en sæson. Her kommer en beskrivelse af hvordan man gør det.

Den sikre strategi gennem en biavlssæson

3-trins raketten
Varroa er en snylter, som formerer sig pÃ¥ biernes yngel. I forsommeren sker varroas udvikling forholds- vis langsomt. Der mærkes ikke noget i bifamilien. I løbet af den tidlige sensommer falder antallet af bier i bifamilien, mens antallet af varroa stiger (se mideudviklingen i figur 1 (se side 6)). Det betyder, at der bliver mange mider i forhold til antallet af bier og især i forhold til mængden af biyngel. Bierne lider skade. Uden behandling vil en bifamilie bryde sammen i løbet af fÃ¥ Ã¥r. Den sikre strategi bestÃ¥r af tre forskellige behandlinger i løbet af en sæson. Vi kan kalde det en tretrinsraket.Periode 1 (forÃ¥rsbehandling). En forÃ¥rsbehandling er vigtig for at holde midetrykket lavt hen over sommeren (perioden april – juli). Dette vil normalt være i form af en droneyngelfratagning. Droneyngel- fratagning er dog ikke tilstrækkelig til at holde mide- trykket nede, derfor skal der straks efter den sidste honninghøst foretages en sommerbehandling.

Periode 2 (sommerbehandling). Sidste honning- høst vil normalt være afsluttet i begyndelsen af august (mange steder i Danmark slutter det sidste træk midt i juli). Her behandles typisk med en af de mange måder man kan foretage myresyrebehandling på, men det kan også være en thymolbehandling eller oxalsyrestrimler. Et nyt alternativ er at gøre bi- familien yngelfri og give dem en oxalsyrebehandling, som er yderst effektivt i yngelfri perioder. For den mere erfarne biavler er en dronningeindespærring absolut en mulighed. At skabe yngelfrie perioder bevirker at varroamidens naturlige udvikling afbrydes og samtidig giver det gode muligheder for effektiv behandling.

I forhold til dette koncept er der en del nuancer. Lyngbiavlere, biavlere med sene træk og visse by- biavlere har et meget sent træk, hvorfor deres behandlinger forskubbes til et senere tidspunkt. Det er vigtigt at disse biavlere nøje overvejer om det sene træk virkelig er værd at gå efter. Venter man blot på en ganske lille ekstra nektarindbæring, bør man i stedet prioritere en varroabehandling højere. Følg nøje nektarindbæringen på www.stadevægt.dk.

Antallet af mider fordobles for hver måned man ven- ter med at behandle. Jo senere man behandler, desto mere skal man have styr på varroatrykket i bifamilierne. Mere herom senere.

Sommerbehandlingen reducerer midetrykket betydeligt og giver dermed bifamilierne gode muligheder for at producere sunde vinterbier. Springer man sommerbehandlingen over, fortsætter midens formering og de nye bier vil blive svækket og kan måske ikke overleve vinteren.

Periode 3 (sensommerbehandling). Viser det sig, at sommerbehandlingen ikke er tilstrækkelig (der falder mere end 1000 mider ned ved behandlingen), anbefaler vi en sensommerbehandling, som kunne være en ekstra myresyre- eller thymolbehandling. Sidst i oktober er der kun lidt yngel tilbage og der- for kan man også lave en oxalsyredrypning selvom det ikke er optimale forhold. Endelig er der også mulighed for at bruge de nye oxalsyrestrimler på dette tidspunkt. Men det er altså kun hvis der har været mange mider i bifamilien, at det er nødvendigt med denne behandling.

Periode 4 (vinterbehandling). Bier yngler ofte langt ind i efteråret. Derfor vil der ske en opformering af mider i denne periode. Derfor anbefaler vi, at der laves en vinterbehandling i december for at tage de sidste mider, som enten har opformeret sig naturligt, eller som har overlevet en mangelfuld som- merbehandling eller fordi der er sket en reinvasion af mider fra nabobigårde.

Reinvasion kan have en betydelig effekt Reinvasion kommer fra bigårde der er ubehandlede eller utilstrækkeligt behandlede. Reinvasion sker primært i sensommeren. For at sikre sig mod reinvasion, anbefaler vi alene af den grund, at man laver en sen behandling. Vi anbefaler at vinterbehandlingen består af en oxalsyredrypning i december. Alle biavlere bør rutinemæssigt lave denne vinteroxalsyredrypning.

 

 

Den sikre strategi 2016

Cirklen repræsenterer en biavlssæson, som er delt ind i forskellige perioder, hvor det er mest optimalt at varroabehandle. Vi anbefaler tre behandlinger i løbet af en sæson. Hvis det viser sig, at mide- trykket er for højt efter sommerbehandlingen, så anbefaler vi fire behandlinger ved at skyde en behandling ind i løbet af sensommeren. Som det fremgår af oversigten på modstående side, så er der mange måder at behandle på – her er blot vist de mest benyttede behandlingsmetoder. Oversigten viser i hvilke perioder metoderne er mest hensigtsmæssige og i hvilket tidsinterval de kan udføres. Vi anbefaler alle nye biavlere at holde sig strengt til den simple fremgangsmåde, som er beskrevet i figur 2 på side 8.
Den sikre strategi skal forstås sådan, at der startes med en forårsbehandling (Periode 1), det vil typisk være en af metoderne til droneyngelfratagning. Det kunne også være en tidlig behandling med oxalsyrestrimmel. Der tælles naturligt varroanedfald i uge 25. Falder der mindre end 1 mide ned i døgnet, er midetrykket uproblematisk. Falder der mere end 8 mider ned, skal der snarest laves en varroabehandling. Under sommerbehandlingen (Periode 2) med enten myresyre, thymol eller oxalsyrestrimmel måles midenedfaldet under behandlingen. Falder der mere end 1.000 mider ned ved behandlingen, skal der laves en ekstrabehandling i sensommeren (Periode 3) med enten myresyre eller en oxalsyredrypning. Især oxalsyrebehandlingen vil være ufuldstændig pga. yngel i bifamilierne. Året sluttes af med en vinterbehandling (Periode 4) i december med en oxalsyredrypning. Denne bør være standard for alle biavlere uanset midetrykket. Falder der under 200 mider ned under denne behandling er midetrykket generelt lavt, men falder der flere mider ned, bør man være omhyggelig og rettidig med behandlingen i den kommende sæson.

opdateret – link mangler – fv