Varroa i Danmark

Varroabekæmpelsen i Danmark har en lang traditi- on, hvor vi satser på økologiske metoder for at honningen skal beholde sin status som et rent naturprodukt. Læs om baggrunden herunder.

Varroa – en del af hverdagen
Det første danske fund af varroa blev gjort i 1984 på Als. De første par år skete der ikke meget. Miden spredtes langsomt og blev ikke rigtig opdaget af de danske biavlere. Midens udbredelse tog først rigtig fat i slutningen af 1980’erne. Herefter gik det stærkt. Varroa er i dag helt almindelig udbredt i danske bifamilier. Undtaget var Læsø frem til 2005 og Anholt var indtil 2021 varroafri. Fordi Anholt er så isoleret, og der kun er få biavlere med forholdsvis få bifamilier, overvejer man nu at reintroducere varroafrie bifami- lier. Vi vil med stor spænding følge om dette lykkes. Vi har gennem årene opsamlet en stor viden og erfaring omkring bekæmpelse af varroa. Vi kan i dag slå fast, at man som biavler kan klare sig med de økologiske metoder. Det gælder både for fritids-, deltids- og erhvervsbiavlerne.
Indenfor landbruget arbejdes på at reducere brugen af sprøjtemidler. Den danske strategi for bekæmpelse af varroa stemmer overens med ønsket om at reducere brugen af pesticider i fødevareproduktionen, samt bekymringen for udvikling af resistens overfor lægemidler hos varroamiden. Det ligger i biavlernes dna, at honningproduktion skal være så naturnært som muligt. Danske biavlere føler sig tæt knyttet til den rene danske natur.

Den danske strategi
Hovedparten af de danske biavlere har bestemt, at der skal produceres honning og voks uden rester af lægemidler. Denne holdning er et af de vigtige mål bag den valgte strategi for bekæmpelsen af varroa-mider. Det er en tradition som har præget dansk biavl i generationer. Danske biavlere har aldrig brugt lægemidler til bekæmpelse af bisygdomme, selv om det i udstrakt grad bruges i andre lande. Især indenfor bekæmpelsen af ondartet bipest har Danmark været et foregangsland. Vi har med succes bekæmpet ondartet bipest med såkaldt dobbelt omsætning på nye vokstavler i stedet for at bruge den nemme løsning med antibiotika. I dag er proceduren med dobbelt omsætning ændret til, at bifamilier med kliniske symptomer i stedet aflives. I dag findes der antibiotikarester i honningen fra mange lande (f.eks. EU-stop for import af honning fra Kina (2002)). Desuden er der i udlandet (bl.a. i USA) udbredt resistens overfor forskellige typer af antibiotika indenfor biavlen. EU har i dag en nul-tolerance overfor antibiotika i honning.

Hyppige tavleskift har gjort, at dansk biavl er yderst hygiejnisk, og sygdomskim har svært ved at spredes. Alt dette er et merarbejde, men er en del af den dag- lige rutine hos danske biavlere. Sådan er det også med varroabekæmpelsen. Den har fundet alminde- ligt indpas i den danske biavlspraksis. De økologiske metoder virker og vi kan fortsat være stolte af vores produkter.

Resistens
Varroa er en meget primitiv organisme, som let ud- vikler resistens overfor forskellige lægemidler. Det er almindeligt kendt, at fluvalinat, flumethrin, amitraz og coumaphos (fire almindelige varroabekæmpelsesmidler) i flere lande ikke længere er så effek- tive. Dette bevirker, at biavlere føler sig fristet til at afprøve nye, ukendte eller ikke tilladte midler.
Det er ikke sandsynligt at der udvikles resistens over for de organiske syrer, da de virker meget bredt på varroa, sammenlignet med lægemidlerne. Ved uhensigtsmæssig brug af de nye oxalsyrestrimler er vi for første gang stødt på en anvendelsesmetode, hvor der kan være en risiko for udvikling af resistens på læn- gere sigt.

Vi fortsætter
Danmarks Biavlerforening evaluerer løbende den danske strategi og har besluttet, at det stadig er den der arbejdes videre med, da den gavner dansk biavl bedst på sigt.

Ren honning og voks giver bedre resultater
Det danske honningmarked har gennem de sidste par år været meget kompliceret og varierende. Det gør sig især gældende for honning på stor emballage. Salg ved direkte markedsføring opnår stadig en god pris i forhold til priserne i supermarkederne og særligt i forhold til udenlandsk honning. Dansk honning opnår en merpris i forhold til verdensmarkedsprisen, og det er vigtigt, at dansk honning fortsat er et rent naturprodukt af høj kvalitet. Derfor holder Danmarks Biavlerforening fast ved de økologiske metoder. I dag ser vi særligt indenfor kosmetikindustrien et stort behov for voks, hvor der ikke er brugt lægemidler i sygdomsbekæmpelsen.

Dansk kvalitetsmærke
Som et nyt tiltag har Danmarks Biavlerforening oprettet et honninglaboratorium, hvor man kan få analyseret sin honning efter nogle skrappere kvalitetskrav end dem man kan finde i honningbekendtgørelsen. Dermed har vi nu to gode argumenter for at købe dansk honning, nemlig at der drives en grøn biavl, samt dokumentation for at honningen er frem- stillet efter højere kvalitetskrav i forhold til importeret udenlandsk honning. Læs mere i vores temahæfte om honningkvalitet (2022).

De organiske syrer
De organiske syrer er på EU’s MRL-liste (Maximum Residue Limits). Her listes de stoffer som må op- træde i europæiske fødevarer. For syrernes vedkommende er de endda listet i det appendiks, hvor der ikke er sat nogen maksimalgrænse, da man regner restkoncentrationer fra stofferne som værende usandsynlige.
Danske økologiske biavlere er pålagt kun at bekæmpe varroa med økologiske metoder, blandt andet myresyre, mælkesyre og oxalsyre. Desuden udtaler Lægemiddelstyrelsen, at produkter med f.eks. oxalsyre, mælkesyre og myresyre umiddelbart ikke i sig selv bliver betragtet som lægemidler, hvis de ikke markedsføres til f.eks. behandling af varroamider i bistader. Der er derfor lovmæssigt ingen betænkelig- heder ved at danske biavlere bruger organiske syrer og doserer dem vha. relevante metoder.

Lovlige produkter
Bemærk at produktet Apiguard med thymol, samt oxalsyreblandingen OxyBee og pesticidet amitraz i produktet Apivar, har en generel EU markedsføringstilladelse og derfor er lovlige i Danmark.

Ny forordning
En ny europæisk veterinærlægemiddelforordning har været i kraft siden 28. januar 2022. Denne kan også medføre ændringer relateret til biavl. Der er dog en overgangsperiode frem til 2027. Når det er nærmere afklaret hvilke konsekvenser forordningen eventuelt har for biavlen, vil der blive informeret særskilt om dette.

opdateret – fv